PowerCon
PowerCon er specialiseret i elektrisk energikonvertering og udvikler og producere frekvensomformere til anvendelse i f.eks. landstrømssystemer og i vindmøller.
De ønskede nogle kabelforskruninger til frekvensomformere, der bruges til produktionstest af generatorer til vindmøller og tog kontakt til Bagger-Nielsen.
I første omgang var tanken, at der skulle bruges en Blueglobe højtemperatur kabelforskruning, som kan gå op til 200 grader.
”Vores første tanke var at benytte en forskruning, som kunne tåle høje temperaturer, da vi mente at strømforbruget ville være så stort, at kablerne ville blive varme,” fortæller Kim B. Larsen, der er direktør hos PowerCon.
Men en efterfølgende regulær test viste, at kablerne ikke blev så varme som antaget og derfor kunne man nøjes med den traditionelle Blueglobe kabelforskruning, der kan tåle op til 130 grader.
Alsidig kabelforskruning dækkede alle kabelstørrelser
Netop valget af Blueglobe forskruningen viste sig at give en række fordele. Den er udført i rustfrit stål og kan derfor tåle at være udendørs og levede dermed op til PowerCons ønske om, at den skulle have en levetid på 20 år.
Den har også en høj aflastningsevne, hvilket er et stort plus, når den skal sidde udendørs.
Men det største plus var, at man med blot fire varianter kunne dække alle kabelstørrelser – fra 4 mm. til 42 mm.
Blueglobe kabelforskruningen er desuden udmærket ved at den er UN og DNV-GL godkendt. Det er en meget alsidig kabelforskruning, som findes i både High Preasure (30 Bar), High Temperature, EX og EMC-versioner.
Det sikrer at du får en universal forskruning.
Virksomhedsinfo
PowerCon er grundlagt i 2009 og har specialiseret sig i elektriskenergikonvertering til f.eks. landstrømssystemer eller vindmøller.
Det dækker både software, hardware, mekanik, køling og projektstyring – fra generatoraksel til netforbindelse eller fra elnet til skib.