50 år med innovation og kvalitet
Fra ydmyg begyndelse til stærk markedsleder
I 1975 blev Bagger-Nielsen grundlagt af Jan og Hanne Bagger-Nielsen med en vision om at levere førsteklasses tekniske løsninger til den danske industri. Med en baggrund som el-installatør og regnskabschef skabte de et solidt fundament for virksomheden, der startede i kælderen under deres privatbolig i Viby Sjælland.
De første produkter omfattede elskabe, fotoceller og kontakture, som blandt andet blev brugt til at sænke temperaturen på fyret under oliekrisen. Trods beskedne begyndelser var drivkraften en ukuelig tro på kvalitet og innovation.
I 1978 mistede vi desværre Jan Bagger-Nielsen, men Hanne Bagger-Nielsen fortsatte virksomheden og byggede den op til en stabil og respekteret aktør i branchen.
Partnerskaber der har formet os
Gennem de seneste 50 år har vi udviklet os markant og indgået en række stærke samarbejder, der har cementeret vores position i markedet:
- 1982: Vi blev officiel distributør af KabelSchlepp, en pioner inden for kabelkæder.
- 1995: Vi begyndte samarbejdet med PMA, der er kendt for fleksible kabelbeskyttelsessystemer. I år fejrer vi 30 år som deres danske repræsentant.
- 2016: Vi har tilføjet PFLITSCH, der leverer markedets bedste kabelforskruninger
- 2020: Vi kan atter præsentere ny leverandører i form af DetasUltra, der specialiserer sig i avancerede kabelgennemføringer
Udvikling, digitalisering og fremtidssikring
50 år på markedet forpligter også til at vi sørger for at der løbende er udvikling – og dét har der været.
Vi har gennem de seneste år gennemført en række tiltag for at sikre at styrke virksomheden og udvikle virksomheden:
- 100% generationsskifte: Virksomheden er nu fuldt overdraget til Rikke Bagger-Nielsen, som fortsætter familiearven med et skarpt fokus på innovation.
- Digital transformation: Vi har investeret i digitalisering inden for bla. ERP-løsning, automatiske processer - og seneste skud på stammen er vores webshop, der gør det nemmere for vores kunder at handle online.
- Kunstig intelligens: Vi arbejder lige nu på implementering af AI og chatbot-løsninger for at optimere vores kundeservice og rådgivning.
50 år – og vi fortsætter rejsen sammen
Vores 50-års jubilæum markerer ikke blot et skarpt hjørne men er også symbolet på en fantastisk rejse, vi har været på sammen med jer!
Kunder, samarbejdspartnere og kolleger har alle været en del af vores historie, og vi kunne ikke have gjort det uden jer.
Tusind tak for jeres støtte gennem årene – vi glæder os til mange flere år med fælles udvikling, nye løsninger og stærke relationer!









