Skip to main content

Semco Maritime

Semco Maritime A/S med hovedkvarter i Esbjerg, er en førende leverandør til offshore-sektoren i Danmark og udlandet samt til energisektoren både offshore og onshore.

”Vi bruger Bagger-Nielsen til forskruningsmateriale, og har altid fået en god support, når vi står med konkrete projekter,” fortæller Jeppe Lützhøft, Senior Electrical Engineer hos Semco Maritime.

Den absolut mest vandtætte forskruning på markedet

Til én af deres faste kunder, fik Semco Maritime elinstallationsentreprisen på fire substations, hvor der bl.a. skulle installeres og monteres lysstofarmaturer.

Da gevindstørrelsen i lysstofarmaturet og kablet var givet på forhånd, var det Bagger-Nielsens opgave at finde en kabelforskruning, der kunne leve op til disse krav.

”Vi anbefalede Semco Maritime at bruge Blueglobe TRI kabelforskruningen, fordi den netop har den store sealing range, som kunne bruges til det skærmede kabel, der var valgt til installationen,” fortæller Ole Bendix, produktspecialist hos Bagger-Nielsen.

Semco Maritime kendte i forvejen til fordelene ved Blueglobe, som de tidligere havde brugt i PA og metalvarianterne til andre projekter.

”Det vigtigste for os er, at forskruningen er vandtæt og holder bedst offshore. Det gør Blueglobe uden sidestykke,” fortæller Jeppe Lützhøft.

”Vi gør også meget ud af at det er en skærmet løsning, så det er armeret og afsluttet korrekt. Så har vi nemlig kontinuitet i hele løsningen. Blueglobe TRI er heller ikke alt for omstændig at montere, hvilket også klart er et plus”.

Yderst fleksibelt samarbejde

Semco Maritime sætter stor pris på samarbejdet med Bagger-Nielsen og nævner bl.a. den store fleksibilitet som en væsentlig årsag til de mange år sammen.

”Det er ofte dag til dag – eller time til time – når det kommer til support og rådgivning. De er yderst responsive og vi bliver mødt på lagerkapacitet, når vi har igangværende projekter,” fremhæver Jeppe Lützhøft.

Semco Maritime og Bagger-Nielsen er allerede i gang med næste projekt sammen.

Du kan læse mere om Semco Maritime her: https://semcomaritime.com/en-en

Hold dig opdateret!

Vi udsender vores nyhedsbrev 4-5 gange årligt med inspiration, tilbud og nyheder fra vores verden.

Skriv dig op til at modtage vores nyhedsbrev.