Skip to main content

Ny salgschef hos Bagger-Nielsen

Udvikling er en vedvarende proces, og når man er godt oppe i 40’erne, som Bagger-Nielsen ApS jo efterhånden er, er det ind imellem nødvendigt at optimere og modernisere lidt.

Derfor er vores nye website ikke det eneste tiltag, vi har foretaget i den seneste tid: 1. oktober tiltrådte Rasmus Pedersen som ny salgschef hos Bagger-Nielsen i en nyoprettet stilling.

 

En erfaren herre med stor viden om branchen

Rasmus er uddannet som elektriker tilbage i 90’erne og har siden taget en Akademiuddannelse i ledelse fra Copenhagen Business Academy, samt MINI MBA Connection Management og en CBA fra AVT Business School. I forbindelse med CBA’en gennemført Rasmus også dele af Harvard Managementor program.

Rasmus har tidligere haft en længere karriere i Trelleborg Sealing Solution, hvor han arbejdede som henholdsvis sales engineer, sales manager og global key account manager. Han kommer senest fra en stilling som salgschef hos DUCO ApS.

Vi er både stolte af og glade for at have fået Rasmus på holdet. Rasmus er en dygtig herre, som bidrager med både viden og erfaring, og kommer til at hjælpe med at gøre Bagger-Nielsen til et endnu bedre sted at være kunde.

 

Fremtiden i Bagger-Nielsen fra en salgschefs synspunkt

En ting er vores forventninger til den position i Bagger-Nielsens ledelse, men hvad tænker den nye salgschef selv om fremtiden? Vi har stillet Rasmus et par spørgsmål omkring hans tidligere virke, og hvad han har af planer for sin nye stilling i Bagger-Nielsen.

 

Hvilken konkret erfaring har du med til det nye job?

“Jeg har i mere end 10 år arbejde med udvikling og salg af tekniske løsninger til vind, olie & gas, fødevare, automobil og CPI industrien.

Jeg har haft det globale ansvar for flere større virksomheder. Her har jeg udviklet den globale kundestrategi og i samarbejde med de lokale GMér implementeret handleplaner. Jeg har forhandlet de overordnede globale kontrakter (prisaftaler, rabatstrukturer, bonusaftaler og leveringsbetingelser), derudover har jeg haft daglig kontakt med interne og eksterne produktionslokationer vedrørende implementering af nye produktions-setups og supply-chain management.

Jeg har i mine stillinger som salgschef også arbejdet med og haft ansvar for markedsanalyser som lå til grund for de nationale strategier. Jeg har hos DUCO implementeret et nyt CRM-system.”

 

Hvorfor valgte du at skifte til job og sige ja til stillingen hos Bagger-Nielsen?

“Jeg ser det som et stort plus at virksomheden har eksisteret i mere end 40 år, og at en stor del af kunderne har været med i en del år. Det betyder, at der er et godt grundlag at arbejde videre på. Derudover er der en rigtig god og behagelig stemning i virksomheden.

Jeg ser et stort uforløst potentiale, både nationalt og internationalt. Bagger-Nielsen har et godt sammensat produktprogram, og nogle gode interne kompetencer, som i min optik berettiger til en langt større markedsandel, end den vi har i dag.

Som jeg ser det indeholder denne stilling nogle spændende udfordringer, både fagligt og personligt. Det er meget vigtigt for mig, at jeg bliver udfordret og ser udviklingsmuligheder både for min arbejdsplads og min egen karriere, og det er jeg sikker på, at jeg finder her hos Bagger-Nielsen.”

 

Hvilke planer har du for Bagger-Nielsens fremtid, og hvad tænker du selv at bidrage med?

“Med udgangspunkt i min erfaring indenfor teknisk salg både nationalt og internationalt, vil jeg kunne bidrage med en mere salgsorienteret tilgang til markedet.

Der har, for mig at se, været en for lille fokus på salget, så den skal øges. Derfor vil jeg øge vores fokus på salget og sikre en mere struktureret tilgang til det, både i den daglige kundekontakt og på den måde vi anskuer vores marked på. Det betyder, at jeg vil implementere de salgsværktøjer, der er relevante for os og de markeder, vi bevæger os i.

Målet med dette er at bringe Bagger-Nielsen tættere på vores kunder, så vi indenfor udvalgte produktområder vil være kundernes første valg.”

 

Vi glæder os til at styrke Bagger-Nielsen på denne front sammen med Rasmus, og er sikre på, at Rasmus vil være et stærkt aktiv i arbejdet med at gøre Bagger-Nielsen til en endnu bedre leverandør og spiller i markedet.

Har du spørgsmål til Rasmus Pedersen, kan du fange ham på rasmus@bagger-nielsen.dk

Scroll Up