Skip to main content

Robotteknik

Optimér din robotinstallation med det rigtige udstyr.

 

Som leverandør inden for dansk robotteknik tilbyder vi hos Bagger-Nielsen et bredt sortiment af beskyttelse til automation og robotteknik.

Vi lagerfører forskellige produktmuligheder til kabelbeskyttelse og tilbehør til automations- og robotløsninger, hvilket betyder, at vi kan tilpasse din beskyttelse, så dine kabler kan bevæge sig, som det kræves – for eksempel så de tillader 3D-bevægelser.

I arbejdet med robotteknik er det essentielt, at dine kabler har fri bevægelighed, når der arbejdes, og at begrænset bevægelighed ikke er årsag til nedsat produktionshastighed. I alle de produkter vi indkøber og designer er der taget højde for dette, samt for den optimale beskyttelse af dine ledninger og slanger fra base til robothoved, uanset bevægelighed og produktionsområde.

Typer

Kvalitetstilbehør til robotteknik fra førende producenter

Vi tilbyder beskyttelse og tilbehør fra tyske KabelSchlepp, som vi har samarbejdet med i over 30 år. KabelSchlepp har stor erfaring med at producere branchebestemte materialer, og lever op til vores høje kvalitetskrav til produkter, der skal benyttes i arbejdet med automation og robotteknologi.

Derudover designer og producerer vi hos Bagger-Nielsen selv en række kvalitetsprodukter inden for denne kategori. Vores sortiment dækker over et bredt udvalg af specialtilbehør til ethvert arbejde med robotteknik. Vi har fem års erfaring inden for branchen og med leverancer til dygtige specialister på det danske marked.

 

Vi tilbyder disse former for kabelbeskyttelse til din robotteknik:

– BN UNI-KIT FLEX
– BN UNI-KIT FOR UR 5 & 10
– BN UNI-KIT FOR UR 3
– ROBOTRAX
– ROBOTIC

 

Alle vores beskyttelsesprodukter produceres i fleksibelt materiale. På den måde sikrer vi, at du får et produkt, der er nemt at arbejde med og let kan implementeres i dit arbejde. Fælles for vores slangebeskyttelse er, at du hurtigt kan både ilægge og udtage din kabler.

Det er altså både hurtigt og nemt at optimere din robotinstallation med vores produkter, og du har herefter sikret dine kabler fra at blive slidt eller beskadiget, hvilket ovenikøbet skåner dig for unødige ekstraomkostninger til jævnlige kabeludskiftninger.

I vores sortiment finder du også bevægelige kabelslanger, der passer til al 3D-bevægelse og vejer helt ned til 400 gram. De sikrer dig fuld beskyttelse og minimal slitage af dine kabler.

 

Fuldfør din robotinstallation med det rette ekstraudstyr

Udover vores udvalg af beskyttelsesslanger har vi også et sortiment af udstyr, der gennemfører din automation og forbedrer dit arbejde med robotteknik. Udstyret er designet og udviklet ud fra de reelle udfordringer, vi ved, der er, når man arbejder med robotteknik, og derfor er vi også sikre på, at disse produkter vil hjælpe dig i din hverdag.

Tilbehørskategorien omfatter blandt andet:

– BN UNI-JACKET & BN UNI-JACKET PRO
– BN UNI-KIT ACCESSORIES
– BUMPER
– PULL BACK UNIT (PBU)

 

Brug vores rådgivning til at finde den optimale løsning

Vores erfaring med at servicere forskellige virksomheder inden for dansk robotteknik har givet os en stor indsigt i arbejdet med robotteknologi. Derudover har vores produktionserfaring udstyret os med en bedre viden til at udvikle og indkøbe produkter, samt givet os kendskab til de problemstillinger, der kan opstå i søgen efter de rette materialer til arbejdet med robotteknologi.

Det betyder, at vi er eksperter i at vejlede dig om brugen af de produkter, vi fører.

Vi står altid klar til at finde den bedste løsning til din arbejdsproces, og vi går op i, at give dig en ordentlig service, hvor en af vores kompetente medarbejdere guider dig fra udvælgelse til applikation.

Lad os hjælpe dig – kontakt os nu:





Scroll Up